ArtiMik er en ung trommeduo bestående af Arthur Sheerman 15 år og Mikkel Øster 17 år. De har spillet musik sammen de sidste 7 år i forskellige konstruktioner, men duoen ArtiMik blev først dannet i 2017. De to tromme fyrer fra ArtiMik har på trods af deres unge alder allerede vundet en talentpris, hvilket har givet dem mulighed for at udvikle deres musik ved bl.a. at kunne få undervisning fra mange talentfulde musikere og undervisere. Heriblandt Morten Friis fra Safri Duo, som er et af ArtiMiks store forbilleder.

ArtiMik har i efteråret 2019 arbejdet med at finpudse og indspille deres musik og har været i studiet The HideOut i Aalborg, hvor deres musik er blevet indspillet. I januar udgav ArtiMik deres første E.P. ”Drumless” som er at finde på diverse streaming tjenester. Deres første musik video har også set dagens lys, og kan ses på bl.a. ArtiMik.dk ArtiMik drengene mixer og laver selv alt deres musik. De lever og ånder for musik! Det kan mærkes, når de optræder, da de lægger liv og sjæl i deres performance.

Deres musik er energisk og kraftfuld med nogle fede beats. Genren er EDM (Electronic Dance Music) ArtiMik har haft en del spillejobs i det midtjyske, til såvel store som små arrangementer og alt fra festivaler til fødselsdage. De to unge fyrer har et seriøst forhold til deres musik. De arbejder begge meget målrettet mod en karriere i musikbranchen.

TEST